Få en forsker
Køn i daginstitutioner
Hvordan får forskellige forståelser af køn betydning for organisering, hverdagsliv og indretning i daginstitutionerne? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Køn i dagtilbud” viser forskerne, hvordan køn kommer til udtryk i daginstitutioner, og hvordan køn kan muliggøre eller begrænse mangfoldige måder at være barn og gøre køn på.
Forskerne vil komme med bud på, hvordan forskellige perspektiver på køn kan få betydning i den pædagogiske praksis og lægge op til refleksion i den enkelte institution.
Ved Karen Prins og Kira Saabye Christensen, lektorer, Københavns Professionshøjskole.
Et praksissprog for leg
Alle taler om legen, men taler vi om det samme fænomen?
Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Et praksissprog for leg” udfolder forskeren tre forskellige forståelser af leg; leg som læring, leg som udvikling og leg som dannelse.
Legeforståelserne er fundet gennem analyse af pædagogers praksissprog for leg, som er blevet sammenholdt med politiske dokumenter på børneområdet og med legeforskning. I vil som institution inviteres til at reflektere over legeforståelsernes betydning for jeres lokale praksis og måder at handle på i forhold til børns leg.
Ved Malene Slott Nielsen, lektor og ph.d., UCL.
Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel og livsmuligheder
Børn og unge har det svært. Flere og flere mistrives med f.eks. angst, ensomhed og selvskade og diagnosticeringen slår hvert år nye rekorder. Men netop fritidspædagogikken rummer helt særlige muligheder for at børn og unge har fysiske steder at være i fællesskaber med andre børn og unge. Men hvad kendetegner den pædagogiske faglighed og kompetencer i forhold til børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder på netop fritidsområdet? Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Fritidspædagogikkens betydning for børn og unges trivsel, udvikling og livsmuligheder” belyser forskeren fritidsinstitutionernes vigtige rolle med at afhjælpe og forebygge den mistrivselskrise, vi står i.
Ved Kirsten Elisa Petersen, lektor, DPU.
Finansieret af BUPL's forskningspulje
Oplæg er gratis for jer som BUPL-medlemmer; de bliver finansieret af BUPL’s forskningspulje, som også har til formål at styrke forskningsformidlingen.
Normkritiske perspektiver i fritidspædagogikken
Flydende kønsidentiteter, nye familieformer og identitetspolitiske tendenser på de sociale medier skaber nye rammer for, hvordan unge orienterer, forstår og fremstiller sig selv og hvordan de markerer tilhør eller oplever mangel på samme – også i den fritidspædagogiske arena.
Ved at anlægge normkritiske perspektiver på normstød i den fritidspædagogiske praksis kan vi blive klogere på, hvordan vi pædagogisk kan arbejde refleksivt med herskende normer som forudsætning for, at børn og unge får mulighed for at udvikle sig alsidigt og med lige deltagelsesmuligheder i fritidspædagogikkens fællesskaber.
På baggrund af analyser af normkritiske fortælleværksteder med unge og deres fritidspædagoger og et eksperimenterende samarbejde med tre ungdomsklubber inviterer oplægget til fælles refleksion over fritidspædagogikkens herskende normer, dilemmaer og normkreative åbninger.
Ved Marta Padovan-Özdemir, ph.d. og lektor, RUC
Pædagogisk entreprenørskab
Den pædagogiske profession er præget af eksterne koncepter og evalueringer, der kan hæmme pædagogers dømmekraft og virkelyst. Alligevel er professionen rig på eksempler med pædagogiske entreprenører, der med kreativitet og handlekraft formår at skabe inspirerende miljøer og aktiviteter i den pædagogiske dagligdag. Pædagoger, der udvikler kreativitetslaboratorier ud af genbrugsmaterialer. Pædagoger, der laver tømrerværksteder og byggefestivaler. Pædagoger, der evner at se muligheder og potentielle synergier i en kompleks pædagogisk verden ved at etablere utraditionelle samarbejder og organiseringer.
Forskningsprojektet "Pædagogisk Entreprenørskab" undersøger, hvad der karakteriserer og fremmer pædagogisk entreprenørskab og hvilken værdi pædagogisk entreprenørskab har for børn og unge i fritidspædagogikken. I oplægget kan I opleve inspirerende historier om pædagogisk entreprenørskab og via en række øvelser sætte fokus på pædagogisk handlemod og kreativitet jeres institution.
Ved Mikkel Snorre Wilms Boysen, docent, ph.d. og forskningsansvarlig, PH Absalon.
Det tværfaglige samarbejde om bekymringsbørn
Hvilke udfordringer rummer PPR-samarbejdet om bekymringsbørn? Og hvordan kan pædagoger navigere i dette tværfaglige rum? Forskningsprojektet ”Pædagoger i tværfagligt samarbejde om bekymringsbørn” viser et tydeligt ønske om rådgivning i forhold til hvordan man bedst arbejder med bekymringsbørn i daginstitutioner. Men det er langt fra altid, at den rådgivning der leveres, er anvendelig i praksis — og i mange tilfælde leveres der slet ikke rådgivning. Samtidig foregår samarbejdet i vid udstrækning på PPR-psykologiens præmisser, hvilket selv i de "pædagogiske" beskrivelser medfører en nedprioritering af pædagogikken. Dette til trods for at en solid pædagogisk tilgang i mange tilfælde nok er det de pågældende børn har allermest brug for.
Gennem oplæg giver forskeren jer som institution mulighed for at kigge med nye øjne på egne bidrag til det tværfaglige samarbejde og lægger op til diskussion og refleksion ud fra jeres egne erfaringer.
Ved Rolf Hvidtfeldt, lektor, AAU.
Grundlag for god fritidspædagogik i skolens specialtilbud
Hvordan kan vi forstå god fritidspædagogik i specialiserede fritidstilbud? Oplægget tager livtag med dette spørgsmål og præsenterer resultaterne af forskningsprojektet ”Grundlag for god fritidspædagogik i skolens specialtilbud”. Fritidspædagogikken forekommer både underprioriteret i politisk og økonomisk forstand, og underbelyst forskningsmæssigt. Det gælder særligt forståelsen af fritidspædagogikken i skolens specialtilbud. Derfor har forskningsprojektets bidrag med casestudier, spørgeskemaundersøgelse og kortlægning af forskningslitteraturen karakter af ny og vigtig forskningsviden, som kan kvalificere den faglige debat i jeres institution.
Ved Thomas Thyrring Engsig, forskningsleder, docent og ph.d., UCN.
Trivsel i spændet mellem børneliv og arbejdsliv
Det pædagogiske arbejde med at skabe trivsel i daginstitutionen er komplekst. Børns trivsel skabes i interaktion med det pædagogiske personale, og dermed også med og under de sociale, organisatoriske og strukturelle betingelser som det pædagogiske arbejde udføres i. Det betyder at et blik på trivsel i børnelivet også omfatter et blik på arbejdslivet.
Med udgangspunkt i forskningsprojektet ”Trivsel i det institutionelle daginstitutionsliv” stiller Unni Linds oplæg skarpt på, hvordan I som institution kan forstå trivsel som et pædagogisk anliggende, samt hvordan arbejdslivet støtter eller skaber barrierer for at skabe trivsel.
Ved Unni Lind, docent og ph.d., Københavns Professionshøjskole.
